skip to Main Content
Regnskabschef til større virksomhed – København
M&N_navn_linkedin

Er du faglig stærk med interesse for ledelse, regnskab og Financial Controlling? Du får ansvaret for 10 erfarne medarbejdere samt gode udviklingsmuligheder for dig selv og dit team!

Vores kunde er en førende dansk virksomhed, der i disse år udvikler sig hastigt via organisk vækst samt udvalgte opkøb. Selskabet beskæftiger mere end 900 medarbejdere i Danmark og omsætter for mere end DKK 1 Mia. Selskabet er aktivt i et marked præget af hurtige forandringer og øget konkurrence hvilket er medvirkende til at sikre en spændende og udfordrende hverdag. Selskabet er ejet af en kapitalfond og har hovedsæde i Storkøbenhavn med nem adgang til motorvej.

Fokus på faglig udvikling og ledelse
Som Regnskabschef bliver det din primære opgave at sikre høj kvalitet i forhold til den daglig drift, styring og den økonomiske rapportering. Hertil kommer det ledelsesmæssige ansvar for 10 erfarne medarbejdere fordelt på Financial Controlling, debitorer og kreditorer.

Regnskabsafdelingen er velfungerende og præget af et godt samarbejde internt og eksternt. Hertil kommer en fornuftig work-life-balance samt et godt mix af høj og lav anciennitet.

Du får reference til selskabets CFO og gode muligheder for at arbejde med de opgaver du brænder for – høj faglighed, udvikling af dine medarbejdere og mulighed for at følge processer og projekter helt til dørs.

Ansvar og opgaver
Dit ansvarsområde kan kort beskrives således:

  • Overordnet ledelse af regnskabsfunktion – bogholderi, Financial Controlling, budgetopfølgning – samt udarbejdelse af interne og eksterne regnskaber
  • Sikre at det eksterne regnskab er i overensstemmelse med IFRS og andre myndighedskrav.
  • Udvikling, implementering og optimering af interne kontroller og procedurer
  • Intern rapportering i form af månedsregnskab
  • Løbende opdatering og optimering af IT- og ERP-systemer samt tilhørende værktøjer
  • Selvangivelse og skatteforhold
  • Risk Management og Compliance
  • Kontakt til bank, revision, offentlige myndigheder mv.

Stillingen indebærer ikke rejseaktivitet af betydning.

Praktisk erfaring og fokus på forsat udvikling
Vi forestiller os, at du i dag er leder af en tilsvarende afdeling i en veldrevet, større virksomhed. Alternativt er du i dag revisor med ansvar for egne revisionsteams på større opgaver og projekter.

Din faglige profil karakteriseres ved en høj grad af faglighed inden for regnskab (IFRS) og gældende skattelovgivning. Du har indgående erfaring med at udarbejde måneds- og årsregnskab og med konsolidering. Hertil kommer deltagelse i projekter samt at optimere og effektivisere processer og systemer i samarbejde med IT og/eller eksterne konsulenter.

Det er vigtigt, at du som Regnskabschef værdsætter og trives med at motivere og udvikle dine medarbejdere samt formår at opbygge gode relationer til de dele af virksomheden du naturligt har kontakt til. Desuden udstråler du en naturlig autoritet og er struktureret og analytisk anlagt. Hertil kommer gode samarbejdsevner samt et godt humør.

Du har en relevant økonomisk uddannelse f.eks. Cand.merc.aud. eller HD(R) og behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Desuden har du solid erfaring med de gængse ERP-systemer, og er ”hands-on” bruger af Excel samt andre IT værktøjer.

Ønsker du yderligere oplysninger?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Knud Mansfeld-Giese, mob. 30 92 71 21 hos Mansfeld & Nordved. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt og videregives ikke til vores kunde uden din accept.

Hvordan søger du?
Send en kortfattet ansøgning og CV til kmg@mannor.dk mærket ”Regnskabschef” snarest muligt og senest mandag den 7. maj 2017.

Interview med udvalgte kandidater afholdes løbende, og vi opfordre dig derfor til at søge snarest muligt.

Back To Top